Dine følelser er dit kompas

Af Daniel Jensen, 4 marts 2022

Dine følelser er dit indre kompas, som guider dig i den rigtige retning. Nogle gange er kompasset ude af kurs, så skal du bruge dine redskaber til at rette ind, så kompasset igen følger den rigtige retning for dig.

Jeg vil gerne give dig nogle af de redskaber, som kan hjælpe dig til at fokusere på den rette kurs for dig.

Først vil jeg beskrive, hvorfor dine følelser er så vigtige og livsnødvendige for dig. Dernæst vi jeg præsentere en øvelse, som kan hjælpe dig i konkrete situationer i dagligdagen, hvor du oplever udfordringer.

Hvorfor følelser er livsnødvendige

Følelser skal have plads. De skal have lov at være der, præcis som de er.
Følelser, der ikke må være der, har det med pludseligt at fylde mere. Og, hvis vi lukker for meget ned for vores følelser, ignorerer dem, fortrænger dem eller forsøger at ændre på dem, kan det i værste fald, på et senere tidspunkt, være med til, at vi får stress, depression eller angst.

Og følelser, der bliver set, mærket og accepteret vil fylde mindre og på en mere balanceret måde – og det er her du hjælper dig selv til at forebygge psykiske lidelser.

Så prøv derfor en gang imellem blot at være med de følelser, du oplever, selvom det kan være vanskeligt.

Det kan være, at du er typen, der lader som ingenting eller smiler venligt og siger JA, selvom folk overskrider dine grænser. Det kan være på arbejdet eller i privaten. Og ofte, så vil der udspille sig en frustration, ked af det hed eller vrede i dig på et senere tidspunkt. Og måske du ikke får tilladt disse følelser at komme til udtryk. Du pakker dem måske inde. Så de rigtig kan vokse sig store og måske lukker du dem ud i en eksplosion på et senere tidspunkt.

Så prøv så tidligt i processen – lige når du mærker følelsen, om du kan lade følelsen være tilstede uden at skubbe den væk, pakke den væk eller forsøge ændre på den. Læg alene mærke til, at den er der, præcis som den er.

Jo mere du øger din opmærksom og bevidsthed omkring dine oplevede følelser, jo mere balanceret vil de komme til udtryk, når det er nødvendigt, at de kommer til udtryk.

Øvelse: “Gå på opdagelse i dine følelser”

Jeg vil i det følgende beskrive en øvelse for dig som du kan læse op og lade dig guide gennem.
Du er også velkommen til at lytte til øvelsen HER.

Begynd øvelsen med at sætte dig godt til rette i din stol. Se om du kan sidde oprejst med ryggen, hvor du samtidig slapper af i ryggen.

Tag et par dybe vejrtrækninger gennem næsen for at berolige din krop. Fokuser din opmærksomhed på din krop og spørg nu din krop, hvordan den har det.

Hvis dit hoved er fyldt med tankemylder eller du bekymrer dig overvejende meget i dette øjeblik, så forestil dig, at du har en hylde foran dig. En tom hylde. Forestil dig, at du sætter tankemyldret, de enkelte tanker – en efter en – på hylden foran dig. De er på en hylde, så kan du tage dem igen senere, hvis du har brug for det.

Prøv nu igen at rette din opmærksomhed mod din krop, og hvad der foregår lige nu. Tag et par dybe vejrtrækninger gennem næsen for at berolige din krop.

Stil derefter dig selv spørgsmålet: “Hvad står der mellem mig og mit velbefindende lige nu? Prøv om du kan lade din krop besvare spørgsmålet i stedet for at finde svaret i dit hoved.

Spørg nu igen: “Hvad står der mellem mig og mit velbefindende lige nu?” Hvilke kropslige fornemmelser er tilstede? Hvad er de fysiske fornemmelser i kroppen på din situation lige nu?

Prøv hele tiden at være opmærksom på de kropslige fornemmelser, der er tilstede. Ligesom om du sagde til følelsen: “Det her er vigtigt for mig, og jeg ønsker at finde ud af, hvad det handler om.”

Prøv nu at beskrive din kropslige fornemmelse i flere detaljer.

  • Hvordan vil fornemmelsen se ud, hvis den var en ting?
  • Hvor er genstanden placeret?
  • Hvilken form har den?
  • Er det hårdt, blødt, småt, stort, langt?
  • Hvilken farve har den?
  • Er der nogen bevægelse?
  • Er der nogen energi i den?

Prøv om du kan beskrive fornemmelsen. F.eks.: “Det opleves som en tung genstand i maven, der er rastløs” eller “det føles som en mursten, der trykker ned på mit bryst og gør mig ked af det.”

Når du har fundet nogle ord, metaforer eller symboler, der beskriver fornemmelsen, så find ud af om fornemmelsen passer til ordene. Sige dem til dig selv og find ud af om de matcher. ”Tjek ind” i din krop og se om du kan få et lille signal om det passer eller ej. Hvis det passer, kan fornemmelsen øges lidt, eller på andre måder lade dig vide det passer godt. Hvis det ikke passer, eller du kan fremkalde et billede eller ord, der passer bedre så forsøg at bruge det.

Hvis den fysiske fornemmelse ændrer sig, er det fint, så kan du prøve at finde ord, der passer til den nye oplevelse.

Forsøg nu at stille denne fornemmelse eller følelse nogle spørgsmål. Stil dine spørgsmål med en åben, venlig og nysgerrig tilgang og vær modtagelig overfor, hvad følelsen fortæller dig. Nogle gange får du tydelige svar og andre gange er det mere uklart. Vær tålmodig og bliv ved hvert trin, så længe du har behov for det.

Grunden til dine følelser

Begynd nu med at spørge: “Hvad er hovedtemaet for denne følelse?” Vent og se om din krop giver dig nogle klare svar. “Hvad er det vigtigste ved denne følelse?” Prøv ikke at svare for hurtigt med dine tanker, men lad i stedet for din krop finde svaret. Og så spørg, “Hvad er der galt?”

Tænk på følelserne som et usikkert barn, der sidder i en stol. Forestil dig, at du nærmer dig barnet, sæt dig ned og spørg: “Hvad er der galt?” Vent lidt og lad din krop svare på spørgsmålet.

Spørg nu: “Hvad er det værste ved denne følelse?” Giv det lidt tid. Og spørg så: “Hvad gør denne følelse så vanskelig?” Lad kroppen reagere.

forskellige følelser

Følelser

Når du får en oplevelse af noget af følelsen, så spørg dig selv: “Hvad har jeg brug for, når jeg har det sådan her?” Se nu, om der kommer nogle ord. Og spørg så “Hvad har denne følelse brug for?” Forsøg at sætte ord på, hvad du har brug for.

Hvis du får en fornemmelse af, hvad du kunne have brug for, så prøv at spørge din krop, om det er rigtigt. Måske har du brug for omsorg, styrke, selvrespekt eller tryghed. Eller måske er det et mere kompliceret behov.

Øvelsen er ved at være slut.

Tilbring nu det næste minut lige som du ønsker. Nogle finder det brugbart at gennemgå de steps, de er kommet til for at lade dem være tydeligere. Nogle mennesker kan lide at strække sig og slappe af. Nogle finder det nyttigt at pointere, hvor langt de kom i processen, eller hvor det kunne være blevet svært.

Brug det næste minut lige som du ønsker, og kom tilbage til nuet, når du føler dig klar til det.

 

Mette Lykke Pedersen 
5 stjernet anmeldelse

Jeg har gået i terapi hos Helsingør Terapi, Daniel, i et års tid, og hver eneste gang, er jeg gået ud af døren med en følelse af at have rykket. Daniel er nærværende og empatisk, og han formår at skabe et trygt arbejdsfællesskab, hvor vi går lige til kernen og kan arbejde med de svære ting. Jeg har følt mig set og “holdt” hele vejen. Jeg har fået mere ud af et års psykoterapi hos Daniel, end hvad jeg har opnået med flere års psykologsamtaler.”

Book en tid knap

 

Book en tid til terapi

Er du i tvivl om du skal starte i terapi? Så kan du booke 20 minutters gratis afklarende og uforpligtende samtale over telefonen. 

Hvis vi lukker for meget ned for vores følelser, ignorerer dem, fortrænger dem eller forsøger at ændre på dem, kan det i værste fald, på et senere tidspunkt, være med til, at vi får andre psykiske lidelser:

stress

depression

angst

Om forfatteren

Psykoterapeut i Nordsjælland og Helsingør certificeret i emotionsfokuseret psykoterapi.
Daniel Jensen
Website | + posts

Flere års erfaring med behandling af bl.a. angst, depression og stress. I den psykologiske samtale anvender jeg evidensbaseret Emotionsfokuseret Terapi (EFT), som hviler på veldokumenteret forskning.
Jeg støtter og vejleder også forældre i håndteringen af vanskelige følelser og krævende adfærd hos deres børn. Her anvender jeg den nye banebrydende metode EFST, Emotionsfokuseret Færdighedstræning for Forældre.
Jeg tror på ligeværdig respekt for individuelle valg og værdifuld udvikling i alle livets aspekter. Min tilgang er baseret på velbeskrevne forskningsresultater indenfor oplevelsesorienteret, humanistisk og eksistentiel terapi, hvor vi arbejder sammen mod meningsfulde ændringer i dit liv.