Jeg har set vrede udfolde sig på utallige måder. Fra den destruktive kraft, kan være, til det transformative potentiale, vreden rummer, hvor den frigører, sætter grænser og skaber meningsfuld retning i livet.
For at forstå vreden skal vi dykke ned i vores hjerne og vores nervesystem. Det limbiske system i hjernen og det autonome nervesystem. Det autonome som forbinder hjernen i kranienerven i hals og nakke og ned igennem kroppen og forbinder livsvigtige organer, herunder blandt andet hjertet.
Det limbiske system i hjernen spiller en central rolle i reguleringen af vores følelser, herunder at være vred. Når vi oplever noget, der udfordrer vores værdier eller grænser, aktiveres det limbiske system, og vreden kan blusse op som en naturlig reaktion.
Når vi bliver vred, påvirker det vores autonome nervesystem, som er ansvarligt for at regulere vores krops fysiologiske reaktioner. Den sympatiske gren af det autonome nervesystem aktiveres. Det fører til øget hjertefrekvens, hurtigere vejrtrækning og frigivelse af stresshormoner som adrenalin og kortisol.
Følelse af uretfærdighed: Når en person oplever eller observerer noget uretfærdigt eller krænkende, kan det udløse at blive vred. Følelsen af at blive behandlet på en måde, der opfattes som unfair eller respektløs, kan forårsage intens vrede.
Frygt: Vred kan også være en reaktion på frygt eller trussel. Når en person føler sig truet eller usikker på en eller anden måde, kan de reagere med vrede som en måde at beskytte sig selv eller andre.
Skuffelse: Vred kan opstå som reaktion på skuffelse eller frustration over en situation, hvor ens forventninger ikke er blevet opfyldt. Hvis en person føler sig skuffet over andres handlinger eller omstændigheder, kan det føre til vrede.
Magtesløshed: Vrede kan også være forbundet med en følelse af magtesløshed eller hjælpeløshed over for en given situation. Når en person føler, at de ikke har kontrol over en situation eller ikke kan ændre den, kan det føre til følelser af vrede.
Sorg: Nogle gange kan vrede være et udtryk for underliggende sorg eller smerte. Når en person oplever tab eller sorg, kan det at være vred, være en forsvarsmekanisme. Forsvarsmekanismen skal hjælpe med at skjule eller kompenserer for de mere sårbare følelser.
Irritation: En følelse af generel utilfredshed eller ubehag, der kan føre til smålige reaktioner eller korte, skarpe svar. Irritation kan være et tegn på underliggende vrede, der kommer til udtryk på en mindre intens måde.
Frustration: Når vores mål eller ønsker hindres eller forsinkes, kan det føre til en følelse af frustration, der kan eskalere til at blive vred. Frustration er ofte forbundet med en følelse af magtesløshed eller utilfredshed over en given situation.
Symptomer på usund og ureguleret vrede som kan variere fra person til person. De afhænger af personens måde at håndtere vreden på.
Intense følelsesmæssige reaktioner: Ureguleret vrede kan føre til intense følelsesmæssige reaktioner som vredeudbrud, raserianfald eller vredesudbrud.
Fysiske reaktioner: Kropslige symptomer såsom øget hjertefrekvens, hurtig vejrtrækning, rysten, sveden, hovedpine eller maveproblemer kan forekomme under vredesudbrud.
Aggressiv adfærd: Personen kan udvise aggressiv adfærd såsom råben, skældud, trusler, fysisk aggression eller destruktion af ejendele.
Ukontrolleret tankestrøm: Tankerne kan være præget af vrede, voldelige fantasier eller ønsker om hævn.
Social isolation: Personer med ureguleret vrede kan opleve vanskeligheder med at opretholde sunde relationer og kan tendens til at isolere sig fra andre.
Problemer med at håndtere konflikter: Ureguleret vrede kan gøre det svært for en person at håndtere konfliktsituationer på en konstruktiv måde. Denne vrede kan føre til eskalering af konflikter og manglende evne til at finde løsninger.
Problemer med arbejde eller skole: Vredesudbrud kan forstyrre daglige aktiviteter såsom arbejde, skole eller sociale interaktioner, hvilket kan påvirke personens præstation og trivsel.
Følelse af skyld eller skam: Efter vredesudbrud kan personen opleve følelser af skyld, skam eller fortrydelse over deres adfærd. Disse følelser kan bidrage til en negativ selvopfattelse.
Mental sundhedsproblemer: Ureguleret vrede kan være forbundet med andre mentale sundhedsproblemer som stress, angst, depression eller andre stemningsforstyrrelser.
Sund vrede kan være en kraftfuld og gavnlig følelse, når den håndteres på en hensigtsmæssig måde. Her er nogle punkter, der beskriver, hvad sund vrede kan gøre for en person:
Forbedrer grænsesætning: Sund vrede giver en person mulighed for at identificere og kommunikere deres grænser på en klar og assertiv måde. Sund vrede motivere dem til at reagere passende for at beskytte deres integritet og velvære.
Styrker selvværd: Ved at udtrykke vrede på en konstruktiv måde og forsvare ens rettigheder og værdighed kan en person styrke deres selvværd og følelse af egen værdi. Sund vrede kan hjælpe med at etablere en følelse af selvrespekt og selvtillid.
Fremmer retfærdighed: Sund vrede kan være et værdifuldt redskab til at reagere på uretfærdighed og social ulighed. Det kan motivere en person til at tale op imod uretfærdighed, diskrimination og overgreb mod dem selv eller andre og bidrage til at skabe positive forandringer i samfundet.
Styrker relationer: Når at være vred udtrykkes på en respektfuld og ansvarlig måde, kan det bidrage til at styrke relationer ved at skabe åbenhed, ærlighed og tillid. Sund vrede kan føre til mere autentiske og gennemsigtige relationer, hvor konflikter adresseres og løses konstruktivt.
Fremmer personlig udvikling: Ved at udforske og forstå kilden til at være vred kan en person bruge den som en mulighed for personlig vækst og udvikling. Sund vrede kan motivere en person til at reflektere over deres værdier. På den måde se behov og mål og træffe positive ændringer i deres liv for at opnå større trivsel og tilfredshed.
Mette Lykke Pedersen
Jeg har gået i terapi hos Helsingør Terapi, Daniel, i et års tid, og hver eneste gang, er jeg gået ud af døren med en følelse af at have rykket. Daniel er nærværende og empatisk, og han formår at skabe et trygt arbejdsfællesskab, hvor vi går lige til kernen og kan arbejde med de svære ting. Jeg har følt mig set og “holdt” hele vejen. Jeg har fået mere ud af et års psykoterapi hos Daniel, end hvad jeg har opnået med flere års psykologsamtaler.”
Er du i tvivl om du skal starte i terapi? Så kan du booke 20 minutters gratis afklarende og uforpligtende samtale over telefonen.
Lad os forestille os en kvinde ved navn Maria. Maria arbejder i et stressende miljø, hvor hun ofte føler sig overvældet og utilstrækkelig.
En dag bliver hun konfronteret med en uretfærdig kritik fra hendes chef foran hendes kollegaer.
I løbet af et øjeblik overvældes Maria af en bølge af at være vred. Hendes hjerte banker hurtigere, hendes hænder ryster, og hun kan mærke muskelspændingerne i hendes krop.
I dette øjeblik er Marias krop i en tilstand af kamp-eller-flugt, en overlevelsesmekanisme, der er indlejret dybt i vores reptilhjerne. Som er nabo til det limbiske system i vores hjerne, der regulerer vores følelser. Og hendes vagusnerve, en vigtig del af det parasympatiske nervesystem. Systemet som normalt er ansvarlig for at regulere stress responsen og fremme beroligelse og afslapning, bliver undertrykt. Dette sker som reaktion på den intense vrede, hun oplever, og det fører til en dysregulering af hendes autonome nervesystem.
Når vrede er usund, altså ikke reguleret, kan den føre til en række negative konsekvenser. Både for den vrede person selv og for dem omkring den vrede person.
Ureguleret vrede kan manifestere sig som aggressiv adfærd, skade relationer og endda resultere i voldelige handlinger. Men vrede kan også være en kraftfuld drivkraft for forandring og beskyttelse, når den udtrykkes på en sund og ægte måde.
Maria, som oplever vrede i mødet med sin chef, har valget mellem at lade vreden styre hende eller at møde den med bevidsthed og selvregulering.
Gennem terapeutisk arbejde kan Maria lære at genkende og acceptere sin vrede, udforske dens underliggende årsager og lære at navigere i vreden på en sund og konstruktiv måde. Dette kan omfatte at lære at udtrykke vrede på en konstruktiv måde gennem kommunikation. Ved at identificere og ændre de årsager, der bidrager til vreden, og finde sunde måder at kanalisere og frigøre vreden på.
Vreden er ikke en fjende, men snarere en lærermester, der kan guide os til større selvindsigt og personlig vækst. Når vi lærer at møde vreden med medfølelse og forståelse, åbner vi døren til en dybere forbindelse med os selv og andre.
Min tilgang til vrede i terapien er dybdegående og holistisk.
Jeg skaber et rum, hvor du trygt kan udforske og forstå din vrede uden frygt eller skam. Gennem samtale, anvendelsen af emotionsfokuseret terapi, emotionel opmærksomhed og teknikker til regulering af følelser. Guider jeg dig i at identificere vredens underliggende årsager og mønstre.
Vi arbejder sammen på at genkende, acceptere og udtrykke din vrede på en konstruktiv måde. Samtidig med, at du lærer at håndtere den på en sund og ansvarlig måde. Mit mål er at støtte dig i at transformere din vrede fra en destruktiv kraft til en kilde til personlig vækst og empowerment.
Du er velkommen til at booke en tid hos mig. Hvis ikke jeg har ledige tider, da er du altid velkommen til at kontakte mig, så jeg kan anbefale dig en dygtig psykolog eller psykoterapeut.
Flere års erfaring med behandling af bl.a. angst, depression og stress. I den psykologiske samtale anvender jeg evidensbaseret Emotionsfokuseret Terapi (EFT), som hviler på veldokumenteret forskning.
Jeg støtter og vejleder også forældre i håndteringen af vanskelige følelser og krævende adfærd hos deres børn. Her anvender jeg den nye banebrydende metode EFST, Emotionsfokuseret Færdighedstræning for Forældre.
Jeg tror på ligeværdig respekt for individuelle valg og værdifuld udvikling i alle livets aspekter. Min tilgang er baseret på velbeskrevne forskningsresultater indenfor oplevelsesorienteret, humanistisk og eksistentiel terapi, hvor vi arbejder sammen mod meningsfulde ændringer i dit liv.
Hvis du har spørgsmål inden du bestiller tid, er du velkommen til at kontakte mig
Helsingør Terapi
Trækbanen 8, st. th.
3000 Helsingør
Tlf.: +45 26 24 44 06
daniel@helsingorterapi.dk
www.helsingorterapi.dk
OBS: P-pladser lige foran hoveddøren
Helsingør Terapi er medlem af