Defokuseret validering er en metode, jeg har udviklet i mit arbejde med forældre til børn med selektiv mutisme. Metoden har jeg udviklet med baggrund i den banebrydende forskning indenfor Emotionsfokuseret færdighedstræning for forældre (EFST), hvor flere studier har påvist en reduktion af angst hos børn: BMC Psychiatry.
Validering betyder normalisering og er en metode til at vise, at det er okay for barnet at føle på den måde. Formålet er at støtte barnet i at kunne forstå, håndtere og regulere følelser, som kan være vanskeligt, når man har en angstlidelse som selektiv mutisme.
Læs i øvrigt mit blogindlæg om selektiv mutisme: Selektiv mutisme kan behandles: angsten er den tavse stemme.
Validering handler om anerkendelse, sproglig bekræftelse og accept af barnets følelser. Det er ikke nogen let opgave. Snarere tværtimod.
Børn med angst, herunder selektiv mutisme, oplever oftere nedsmeltninger, vanskeligheder ved at håndtere egne følelser og udviser krævende adfærd.
Forskningsstudier, BMC Psychiatry, har påvist, at validering er effektiv til at dæmpe angstsymptomer hos børn.
Validering er afgørende for at opbygge barnets selvforståelse, evne til at håndtere følelser og emotionelle kompetencer, som er vigtige livsfærdigheder.
Selvom barnets angst typisk er aktiveret, fest i en frys-tilstand, uden for hjemmet, især i institutionen eller skolen, da oplever forældre til børn med selektiv mutisme ofte udfordrende følelser og krævende adfærd derhjemme. Dette kan ofte tilskrives, at barnet har undertrykt sine følelser i løbet af dagen på grund af angsten, og derfor kommer det hele til udtryk derhjemme i den trygge base.
Det er derfor i hjemmets rammer, at metoden defokuseret validering bliver vigtig.
Udgangspunktet er, at forældre kender deres barn bedst, og derfor er de også de vigtigste til at hjælpe og støtte barnet med vanskelighederne, så det kan gøre sig fri af angsten.
Forældrene kan validere barnets følelser empatisk, hvilket indebærer at møde barnets følelser på en måde, der hjælper det med at forstå, tolerere og håndtere sine egne følelser.
Så hvad kan du gøre, hvis dit barn med selektiv mutisme fx siger: ”Jeg vil ikke i skole og jeg hader alt ved skolen”?
Den følelse, barnet umiddelbart viser, er vrede.
Den følelse kan du validere og vise overfor barnet, at du accepterer, også selvom du måske er uenig eller det er vanskeligt for dig at forstå.
Med dit ansigt, stemme og kropssprog viser du barnet, at vreden er okay. Du siger måske: ”Klart du ikke vil i skole, fordi du føler, at det hele er dumt, og du hader den.”
Du har ikke givet barnet ret i, at skolen er værd at hade, men valideret og gyldiggjort barnets følelse og oplevelse.
Det signalerer overfor barnet, at du lytter og er villig til at sætte egne holdninger til side og være nysgerrig overfor barnet.
Det giver barnet mulighed for at åbne mere op og fortælle mere om situationen. Den accepterende og validerende holdning overfor det barnet siger, er måden at komme tættere på barnet og i sidste ende få lov til at støtte barnet i at finde en løsning.
Nogle gange skal der ingen løsning til, men blot to ører, som kan høre.
Når vi validerer barnets følelser og oplevelser, er en god huskeregel, at vi ikke bruger ordet ”men” i vores sætninger. Vi udskifter “men” med “fordi”. Ved at bruge “men” fjerner det os fra barnets oplevelse og vil højst sandsynligt have den effekt, at barnet ikke føler sig mødt. Det bliver til invalidering af barnet fremfor validering.
Lad mig give et eksempel:
F.eks. med “men”:
“Ikke så underligt, at du bliver vred, når Anja bagtaler dig, men det er nok ikke så let for Anja, at du er så meget bedre end hende til at tegne”.
F.eks. med “fordi”:
“Ikke så underligt, at du bliver vred, når Anja bagtaler dig, fordi det kan være, at du bliver bange for, at hun og de andre ikke kan lide dig”.
Erstat ordet ”men” med ordet ”fordi”, så bliver du i barnets indre verden.
Validering af barnets følelser støtter barnet i at blive fortrolig med alle sine følelser – både dem, som føles godt, og dem, som gør ondt.
Når barnet har udtrykt sin vrede, kan de mere sårbare følelser som ked-af-det-hed, skam eller skyld dukke op. De følelser kan være svære for barnet at være med.
Alle disse følelser har brug for vores validering og opmærksomhed og med viden om behovet i følelserne kan vi få mulighed for at dække barnets behov for trøst, grænsesætning, beskyttelse eller omsorg.
Barnet lærer samtidig, at barnets følelser er betydningsfulde og han/hun kan regne med, at de bliver taget alvorligt og mødt selv, når de er svære og gør ondt.
Børn med selektiv mutisme kan have svært ved at modtage direkte validering af deres følelser, fordi det føles overvældende og de oplever sig udstillet og mister kontrol, når der bliver talt direkte om deres følelser.
Deres behov for kontrol og styring er ofte høj, fordi det hjælper dem til at regulere angsten.
Børn med selektiv mutisme oplever også ofte, at de uden for hjemmet konstant tilpasser sig andre, fordi deres krop forhindrer dem i verbalt at sige til og fra. Dette resulterer i, at de føler, at andre styrer og kontrollerer dem hele dagen.
Når forældrene så forsøger at validere deres følelser, kan barnet igen opleve det som en form for styring eller kontrol af deres følelser. Og fordi de føler sig trygge hjemme, kan de bedre reagere med afvisende adfærd overfor det, der kan virke kontrollerende eller styrende.
For stadigvæk at støtte barnet til at regulere sine følelser uden, at det for barnet virker som de kontrolleres eller at deres autonomi tages fra dem, så har jeg udviklet en metode til børn med selektiv mutisme, jeg kalder “defokuseret validering“.
Læs i øvrigt mit blogindlæg om selektiv mutisme: Selektiv mutisme kan behandles: angsten er den tavse stemme.
Formålet med metoden defokuseret validering er at støtte barnet i at forstå, håndtere og regulere følelser, hvilket kan være vanskeligt for børn med en angstlidelse som selektiv mutisme.
Metoden fjerner oplevelsen af et indre emotionelt pres hos barnet og vil, i takt med at barnet lærer at regulere sine følelser, reducere barnets angstsymptomer.
En reduktion af angstsymptomer vil øge sandsynligheden for, at barnet kan bryde tavsheden.
Du kan her hente:
Guidelines til defokuseret validering
Defokuseret validering handler om at fjerne det direkte fokus på barnet, samtidig med at barnets følelser gyldiggøres og anerkendes.
Dette kan foregå ved enten at tage udgangspunkt i egne oplevede følelser, der minder om barnets, eller ved at fortælle en historie om en tredjeperson, der har haft lignende følelser.
Vi kender alle følelserne, som barnet gennemlever, og måske har vi blot oplevet den samme følelse i en anden kontekst.
Derfor kan du godt validere barnets følelse gennem dig selv ved f.eks. at sige: ”Jeg kan huske, hvordan jeg følte mig bange og nervøs, da jeg selv skulle starte i en ny klasse. Og det er ikke så underligt, at jeg følte mig nervøs og bange, fordi alt var jo nyt, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle sidde.”
En følefælde kan opstå, når vi som forældre har svært ved at være følelsesmæssigt afstemte og støtte vores barn gennem psykiske udfordringer, fordi vi bliver overvældet af vores egne følelser som frygt og skyld.
Disse følelser kan være så smertefulde, at vi ubevidst undgår at konfrontere dem ved at vælge strategier, der afleder opmærksomheden fra følelserne.
Andre følelser kan også maskere den primære frygt, så vi fx reagerer med vrede overfor barnet. Dette sker ofte ubevidst.
Selvom barnets følelser vækker stærke reaktioner i os, er det vigtigt at blive opmærksom på vores egne følelser, berolige os selv og derefter vende tilbage til barnet på en defokuseret validerende måde.
En måde at berolige sig selv på er ved også at være validerende overfor sig selv.
Prøv at sætte ord på din egen følelse: “Jeg er bange lige nu, fordi mit barn er i smerte, og jeg frygter for fremtiden.”
Tag en dyb indånding og gentag eventuelt et par støttende sætninger for dig selv:
”Du skal sige hej, når nogen hilser på dig”, ”Hvorfor siger du ikke noget?”, ”Jeg ved, du kan tale, prøv at sige det højt nu” osv.
Sådan en direkte kommunikation vil føles overvældende for barnet med angstlidelsen selektiv mutisme og forstærke barnets angst, hvor nervesystemet er i alarmberedskab. Derfor er det afgørende at skabe et støttende miljø, hvor barnet føler sig trygt og ikke under pres for at tale.
Her kan metoden defokuseret kommunikation være hjælpsom til at respektere barnets tempo i at åbne sig kommunikativt.
VISO, Socialstyrelsen 2023, Videnspublikation 2, underbygger dette og beskriver, at defokuseret kommunikation en metode, hvor omgivelserne mindsker oplevelsen af talepres hos barnet.
Defokuseret kommunikation er desuden blevet forsket i af Oerbeck et al., 2014, som en del af behandlingsstudiet for børn med selektiv mutisme, hvor det blev påvist at være en effektiv strategi til at fremme taleadfærd og kommunikation.
Jeg har udviklet disse:
“guidelines til defokuseret kommunikation”.
Nogle af grundprincipperne i den defokuserede kommunikation er at fjerne talepresset fra barnet ved f.eks. at sætte sig ved siden af barnet og tale i stedet for at sidde overfor barnet.
Det kan også være at undgå at stille direkte spørgsmål og i stedet stille undrende og åbne spørgsmål. Det er et ”tænk højt-princip”, hvor du tænker dine tanker højt uden at omformulere dem til direkte spørgsmål.
For eksempel kan du sige: ”Jeg tænker på, om nogen vil…” eller ”Jeg tænker på, at det er tid til at…” Derefter er det lettere for barnet enten at vise sit svar med kropssprog eller verbalt, hvis barnet ønsker det.
At tale defokuseret til et barn med selektiv mutisme betyder ikke, at man skal undgå at tale til barnet.
Tværtimod kan det være hjælpsomt for barnet at fortsætte en samtale, selvom barnet ikke svarer, da det vil tage talepresset fra barnet og reducere angstsymptomerne.
Man kan også frygte at skubbe barnet yderligere ud i selektiv mutisme og instinktivt komme til at overbeskytte barnet ved at tale på barnets vegne med begrundelse, at barnet ikke kan tale foran fremmede.
Denne overbeskyttelse er en uhensigtsmæssig strategi, fordi barnet kan udvikle et narrativ om, at det ikke kan tale, og at der er noget galt med barnet. Det vil ofte have den effekt, man faktisk frygter, nemlig at vedligeholde tavsheden og barnets angst for at tale.
Så hvis børn eller voksne spørger, når barnet er i nærheden, hvorfor barnet ikke siger noget eller hvorfor barnet ikke taler, kan man med fordel svare: ”Hun kan godt tale, lige nu er hun bare tavs. Hun taler fint derhjemme og andre steder. Og jeg er sikker på, at hun også taler frit her en dag”.
Heri er både en accept og anerkendelse af barnets tilstand samt en forhåbning til barnet.
Det er ikke barnets stemme, der er problematikken, for stemmen fungerer derhjemme. Det er angsten hos barnet, der er udfordringen.
Derfor kan jeg ikke understrege nok gange, hvor vigtigt det er, at det er angsten, der behandles, f.eks. ved at fjerne talepresset hos barnet.
Defokuseret validering og defokuseret kommunikation betyder ikke, at vi så skal undlade at sætte grænser overfor ureguleret adfærd hos et barn med angst herunder selektiv mutisme.
Tværtimod. Den sunde grænsesætning er faktisk et vigtigt element i rent faktisk at støtte børn med selektiv mutisme. Sunde grænser er med til at regulere barnets følelser og vil reducere angst symptomer hos barnet.
Forældre kan opleve at være for rigide eller for løse i grænsesætningen.
At kende sin egen “akilleshæl” i grænsesætning er meget vigtig før vi starter arbejdet med at hjælpe barnet til ændring gennem grænsesætning.
I et forløb hos mig eller på et af mine forældrekurser, arbejder jeg også med, hvordan forældre kan sætte grænser for barnet på en sund og fleksibel måde – som en del af behandlingen af selektiv mutisme.
Læs i øvrigt mit blogindlæg om selektiv mutisme: Selektiv mutisme kan behandles: angsten er den tavse stemme.
Som far til et barn med selektiv mutisme og som Familie- og Forældreterapeut (EFST) samt Emotionsfokuseret Psykoterapeut MPF, har jeg specialiseret mig i at støtte forældre til børn med angstproblematikker, herunder selektiv mutisme.
Jeg tilbyder en helhedsorienteret behandling af selektiv mutisme, der involverer barnets sanser, følelser og nervesystem – dog gennem forældrene.
Dette sker blandt andet gennem metoderne defokuseret kommunikation, defokuseret validering, grænsesætning og forældrenes egne følelser. Altsamen med rødder i emotionsfokuseret familie- og forældreterapi samt inddragelse af den polyvagale teori, neuroaffektiv udviklingspsykologi og sanseintegration.
Som udgangspunkt deltager barnet ikke i terapien, da det kan øge barnets angst.
I stedet støtter, guider og vejleder jeg forældrene med det formål at ”uddanne” dem i, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn med selektiv mutisme. VISO, Socialstyrelsen 2023, begrunder, at det er vigtigt at forstå, at forældrene er de vigtigste eksperter i behandlingen af selektiv mutisme.
Først kortlægger vi sammen barnets symptomer og udfordringer i samarbejde med forældrene, hvorefter vi udarbejder en behandlingsplan, der passer til barnets behov.
Fokus i min behandling er ikke at få barnet til at tale; tværtimod fjernes alle forventninger om at få barnet til at tale.
Det væsentlige er at reducere barnets angst, øge barnets selvtillid og anvende passende teknikker til at fremme kommunikation, når barnet går fra ikke-verbal til verbal kommunikation.
Jeg tilbyder også at deltage i kommunikationen med skolen eller institutionen og vejlede de pædagoger eller lærere, der er primære for barnet med selektiv mutisme.
Behandlingen kan foregå i København, Helsingør, online eller ved deltagelse på de forældrekurser, jeg afholder om selektiv mutisme.
Kontakt mig endelig, hvis du er interesseret.
Er du i tvivl om, det er den rigtige løsning for jeres familie?
Jeg tilbyder en 20 minutters gratis og uforpligtende afklarende samtale over telefonen.
>> Book din gratis 20 minutters samtale
Hvis du/I ønsker at booke en tid til opstart af behandlingsforløbet, er I også velkomne til det.
Bemærk, at det også er muligt for kun én forælder at deltage i terapien, hvis det ønskes.
I er meget velkomne, og jeg er klar til at støtte jer som forældre og jeres familie godt videre.
Du kan få økonomisk støtte til et forløb hos Helsingør terapi, hvis din kommune vurderer, at dit barn har en vedvarende og markant nedsat funktionsevne, der har en betydelig indvirkning på dagligdagen.
Dette vurderes i henhold til Servicelovens §41.
Hvis dit barn ikke vurderes at være omfattet af §41, kan du stadigvæk ansøge i henhold til Servicelovens §11, stk. 3. som dækker for en tidlig og forebyggende indsats. Kommunen kan bevilge støtte, hvis de mener, at forløbet vil være gavnligt for dig.
For at ansøge om støtte skal du sende en ansøgning til din kommune.
I ansøgningen skal du argumentere for, hvorfor du har behov for at deltage i et forløb hos Helsingør Terapi og hvorfor netop dette forløb vil gavne dig, og hvad du forventer at opnå ved at deltage.
Her er de typiske spørgsmål:
Jeg støtter dig/jer gerne i ansøgningsprocessen, som kan være tung og ensom. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal skrive i dine argumentationer, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har forfattet en skabelon med nogle individuelle svar, du kan få tilsendt, hvis du ønsker det.
Oerbeck, B., Stein, M. B., Wentzel-Larsen, T., Langsrud, Ø., & Kristensen, H. (2014). A randomized controlled trial of a home and school-based intervention for selective mutism – defocused communication and behavioural techniques. Hentet fra: https://www.researchgate.net/publication/259547405_A_randomized_controlled_trial_of_a_home_and_school-based_intervention_for_selective_mutism_-_defocused_communication_and_behavioural_techniques
Severinsen, L., Stiegler, J. R., Nissen-Lie, H. A., Shahar, B., & Zahl-Olsen, R. (2022). Effectiveness of emotion focused skills training for parents: Study protocol for a randomized controlled trial in specialist mental health care. Hentet fra: https://acamh.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/camh.12045
Neuropædagogisk konsulent og VISO specialist, Maya Thorup, 2021, artikel: https://www.facebook.com/Selektivmutisme.DK.Vejle/posts/defokuseret-kommunikation-betyder-at-have-f%C3%A6lles-fokus-uden-for-barnet-metoden-s/263400518766183/
Torp Sørensen, L., Sørensen, N. F., Gebauer, L., Isene, B. D. S., & Hvidtfeldt, S. (2023), Socialstyrelen, Videnspublipaktion 2, Selektiv mutisme – interventioner til, hvordan stemmen genfindes. Hentet fra: https://www.sbst.dk/Media/638136422479054908/Selektiv%20mutisme%20-%20videnspublikation%202%20-%20T.pdf
Gebauer, L., Isene, B. D. S., Hvidtfeldt, S., Torp Sørensen, L., & Sørensen, N. F. (2022), Socialstyrelsen, Videnspublikation, Selektiv mutisme – når stemmen forsvinder og hvordan den genfindes. Hentet fra: https://www.sbst.dk/Media/638098421353584066/Selektiv%20mutisme%20-%20videnspublikation%201-.pdf
Flere års erfaring med behandling af bl.a. angst, depression og stress. I den psykologiske samtale anvender jeg evidensbaseret Emotionsfokuseret Terapi (EFT), som hviler på veldokumenteret forskning.
Jeg støtter og vejleder også forældre i håndteringen af vanskelige følelser og krævende adfærd hos deres børn. Her anvender jeg den nye banebrydende metode EFST, Emotionsfokuseret Færdighedstræning for Forældre.
Jeg tror på ligeværdig respekt for individuelle valg og værdifuld udvikling i alle livets aspekter. Min tilgang er baseret på velbeskrevne forskningsresultater indenfor oplevelsesorienteret, humanistisk og eksistentiel terapi, hvor vi arbejder sammen mod meningsfulde ændringer i dit liv.
Hvis du har spørgsmål inden du bestiller tid, er du velkommen til at kontakte mig
Helsingør Terapi
Trækbanen 8, st. th.
3000 Helsingør
Tlf.: +45 26 24 44 06
daniel@helsingorterapi.dk
www.helsingorterapi.dk
OBS: P-pladser lige foran hoveddøren
Helsingør Terapi er medlem af
