EFST er en banebrydende metode, der styrker forældrenes tro på egen mestring i mødet med barnets vanskelige følelser
Skam stammer som oftest fra opvæksten og tidlige relationer, hvor vi lærte bestemte måder at håndtere vores følelser på, herunder hvordan vi reagerer på fejl eller afvisning.
Hvis vi som børn oplevede stærk kritik eller straf for vores handlinger eller afvisning, mislykkethed og manglende accept af os, kan det have skabt en grundlæggende tro på, at vores værdi afhænger af vores præstationer eller andres accept.
Når vi oplever skam i vores nuværende levede liv, så kan gamle emotionelle tematikker, reaktiveres hvilket forstærker følelsen af at være utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Det kan være, at tidligere kritik eller negative erfaringer har skabt et mønster af selvbebrejdelse og selvkritik, som vi gentager i nuværende situationer og forplanter sig som lavt selvværd.
Skam opstår, når man føler, at man har sagt, gjort, følt eller tænkt noget, der får en til at føle, at man har dummet sig eller er utilstrækkelig.
Skam kan udløses af kritik eller ydmygelse fra andre eller af ens egne negative tanker og selvbedømmelser.
Begge dele rammer vores følelse af selvrespekt og værdighed. Når vi oplever denne form for afvisning fra andre eller os selv, kan det føre til en dyb følelse af utilstrækkelighed og flovhed, som er forbundne følelser ved følelsen af skam.
Skam kan som nævnt være selvskabt gennem vores egne negative tanker og selvbedømmelser. Når vi internaliserer kritik eller sammenligner os selv med idealer vi ikke opfylder, stiger følelsen af at være forkerte eller ikke gode nok. Dette kan føre til en nedadgående spiral af selvbebrejdelse, skyld følelse og isolation.
Skam kan også virke som en beskyttelsesmekanisme. Den kan fungere som en advarsel om, at vores behov for tilknytning, anerkendelse eller respekt er truet. Når vi oplever skam, er det vigtigt at forstå bagvedliggende følelser af sorg, ensomhed eller sårbarhed, som kan være undertrykt bag facaden af skam.
Når man oplever skam, kan kroppen reagere med en række fysiske symptomer. Disse kan omfatte at synke sammen i kroppen, krympe sig sammen og rødme. Man kan også have en trang til at gemme ansigtet, bøje hovedet for at undgå øjenkontakt eller skjule sig fra andre.
Skam er en dybt ubehagelig følelse, der kan manifestere sig på forskellige måder afhængigt af individet og situationen. Typiske følelser og fysiske reaktioner forbundet med skam inkluderer:
Flovhed: En intens følelse af at ønske at skjule sig eller forsvinde, som om man ikke ønsker at blive set eller bemærket.
Øget hjerteslag: Fysiske symptomer som hurtigere hjerteslag eller forhøjet blodtryk, som kan være en reaktion på den intense følelsesmæssige belastning.
Rødme: Nogle mennesker kan opleve fysisk rødme i ansigtet eller på halsen, som er synlige tegn på skam.
Selvkritik: En tendens til at rette hård kritik mod sig selv og tænke negativt om ens egen værdi eller evner.
Undgåelse: En trang til at undgå eller flygte fra situationer, der udløser skammen, eller at trække sig tilbage fra sociale interaktioner.
Lavt selvværd: En følelse af mindreværd eller utilstrækkelighed, som kan underminere ens tro på sig selv og ens evner.
Er jeg god nok? Dette spørgsmål kan komme op, når man sammenligner sig selv med andres præstationer eller forventninger.
Hvordan kunne jeg gøre/sige sådan noget? Dette er typisk for selvbebrejdelse efter en situation, hvor man føler, at man har opført sig på en måde, der ikke er i overensstemmelse med ens værdier eller idealer.
Hvorfor er jeg altid sådan? Dette spørgsmål kan reflektere en tendens til at internalisere en negativ selvopfattelse, hvor man tror, at man altid handler på bestemte måder, der fører til skamfulde situationer.
Hvad tænker andre om mig nu? Dette spørgsmål kan komme op, når man bekymrer sig om, hvordan andre opfatter ens handlinger eller udtalelser.
Fortjener jeg overhovedet at være lykkelig? Dette spørgsmål kan opstå, når skammen bliver så overvældende, at man begynder at tvivle på sin egen værdighed og evne til at opnå lykke.
Når man føler skam, har man behov for anerkendelse, normalisering og beskyttelse mod kritik. Man har også brug for at genoprette en positiv selvfølelse og føle sig inkluderet i fællesskabet igen.
Nogle af de grundlæggende behov omfatter:
Accept og forståelse: Det er vigtigt at blive mødt med empati og accept for ens følelser uden at blive dømt. At føle sig forstået og accepteret af andre kan bidrage til at reducere skammen.
Støtte: Brug for støtte fra nære relationer eller en terapeutisk alliance, hvor man kan dele sine følelser og oplevelser uden frygt for afvisning eller fordømmelse.
Selvomsorg: At praktisere selvomsorg gennem beroligende aktiviteter, meditation, eller andre metoder der kan berolige sindet og kroppen.
Selvaccept: Arbejde med at udvikle en medfølende og accepterende holdning overfor sig selv, herunder at være åben over for sine egne fejl og begrænsninger.
Tilknytning: Behovet for at opretholde og styrke tilknytning til støttende relationer kan også styrke håndteringen af skam.
Når man oplever skam, kan det have en dyb indvirkning på ens adfærd og følelsesmæssige tilstand.
Typiske reaktioner inkluderer undgåelse af situationer eller mennesker, der udløser skammen, hvilket kan føre til isolation eller social tilbagetrækning.
Der kan opstå en tendens til selvbeskyttelse ved at benægte eller skjule ens fejl, og selvbeskyttelsen kan gå så vidt som at lyve eller manipulere informationer.
Samtidig kan skammen intensivere selvbebrejdelse og negativ selv-tale, hvor man gentagne gange kritiserer sig selv for ens handlinger eller beslutninger.
En anden reaktion er overkompensation, hvor man forsøger at kompensere for skammen ved at præstere eller fremstå ekstra godt eller perfekt, hvilket kan føre til stress og overbelastning.
Skammen kan også føre til en dyb følelse af ikke at fortjene lykke eller succes, hvilket kan hindre en i at forfølge sine mål eller træffe sunde valg. Nogle mennesker reagerer på skam med aggression eller defensivitet overfor andre som en måde at beskytte deres sårbarhed på.
Langvarig skam, hvis den ikke håndteres konstruktivt, kan bidrage til følelser af depression eller angst.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse reaktioner og søge støtte og hjælp, hvis skammen begynder at have en negativ indvirkning på ens liv og trivsel. Terapi kan være et effektivt værktøjer til at håndtere skam på en sundere måde, og til at fremme en mere medfølende og accepterende selvopfattelse.
Som emotionsfokuseret psykoterapeut arbejder jeg med skam ved at støtte dig til at udforske og forstå, hvad skammen dækker over. Vi begynder med at undersøge, hvordan skammen manifesterer sig i øjeblikket, hvilke situationer eller tanker der udløser skammen, og hvilke følelser der er forbundet med den.
Den næste vigtige del af arbejdet er at dykke ned i skammens rødder og finde ud af, hvor den kommer fra. Dette indebærer ofte at udforske tidligere oplevelser, især fra barndommen eller tidlige relationer, hvor skammen måske blev indlejret.
Vi ser på, hvordan tidligere kritik, afvisning eller krænkelser har formet din selvopfattelse og skabt mønstre af selvbebrejdelse eller negativ selvopfattelse.
Gennem terapeutiske samtaler og øvelser fokuserer vi på at genkende de underliggende følelser og behov, der ligger bag skammen. Dette kan omfatte sorg over tab af selvværd, behovet for tilknytning og accept, eller frygt for afvisning.
Ved at identificere disse følelsesmæssige tematikker kan du begynde at løsne skammens greb og opbygge en mere medfølende og accepterende selvforståelse.
Arbejdet med skam i emotionsfokuseret terapi involverer også at hjælpe dig med at genopbygge tillid til sig selv og andre, samt at udvikle sunde copingstrategier for at håndtere skamfulde situationer fremover.
Charlotte H.
“Med Daniel Jensen fra Helsingør Terapi har mit liv taget en komplet ny retning. Hans terapi har været intet mindre end livsændrende for mig. Gennem hans støtte og vejledning har jeg opdaget nye sider af mig selv og har fundet styrken til at overvinde mine største udfordringer. Jeg er dybt taknemmelig for den transformation, jeg har oplevet under hans terapi, og jeg kan ærligt sige, at jeg ikke ville være, hvor jeg er i dag, uden hans hjælp”
Er du usikker på, om terapi for din skam er det rigtige skridt for dig?
Så kan du booke en gratis, uforpligtende 20-minutters afklarende samtale og få svar på dine spørgsmål.
Du kan også booke en tid din første terapisession nu.
Hvis ikke jeg har ledige tider, da er du altid velkommen til at kontakte mig, så jeg kan anbefale dig en dygtig psykolog eller psykoterapeut.
Du er velkommen til at booke en tid hos mig. Hvis ikke jeg har ledige tider, da er du altid velkommen til at kontakte mig, så jeg kan anbefale dig en dygtig psykolog eller psykoterapeut.
Flere års erfaring med behandling af bl.a. angst, depression og stress. I den psykologiske samtale anvender jeg evidensbaseret Emotionsfokuseret Terapi (EFT), som hviler på veldokumenteret forskning.
Jeg støtter og vejleder også forældre i håndteringen af vanskelige følelser og krævende adfærd hos deres børn. Her anvender jeg den nye banebrydende metode EFST, Emotionsfokuseret Færdighedstræning for Forældre.
Jeg tror på ligeværdig respekt for individuelle valg og værdifuld udvikling i alle livets aspekter. Min tilgang er baseret på velbeskrevne forskningsresultater indenfor oplevelsesorienteret, humanistisk og eksistentiel terapi, hvor vi arbejder sammen mod meningsfulde ændringer i dit liv.
Hvis du har spørgsmål inden du bestiller tid, er du velkommen til at kontakte mig
Helsingør Terapi
Trækbanen 8, st. th.
3000 Helsingør
P-pladser lige foran hoveddøren
Tlf.: +45 26 24 44 06
daniel@helsingorterapi.dk
www.helsingorterapi.dk
Helsingør Terapi støtter
